I filmen ”Den håbløse skole”, følger man tre forskellige historier, der alle foregår i Kina. Vi følger på skift underviseren Wang Zhenxiang, nyuddannede Wan Chao og en pige ved navn Wan Pan, der lige har afsluttet gymnasiet.
Handlingen udspiller sig i 2012 og omhandler fattigdom i forhold til uddannelse. I Kina betragtes en adgangseksamen til universitetet som altafgørende for fremtiden. De dygtige elever får adgang til universiteter med et højt niveau, hvor staten betaler afgifterne, men de dårligere elever bliver nødt til selv at betale for at gå på universiteter med et lavt fagligt niveau.

Først ser man underviseren Wang Zhenxiang, der trods at hans uddannelse som grafisk designer, rejser rundt i landet og holder foredrag om et universitet, der ikke eksisterer. Formålet med hans foredrag er at skaffe nye naive elever, der er villige til at betale for at komme ind på et universitet. Efter betalingen fortsætter Wang sin rejse rundt i landet og efterlader eleven uvidende om, at universitetet ikke eksisterer.
Udover underviser Wang følger man den fattige gymnasieelev Wan Pan, der trods sine udmærkede karakterer ikke kan komme ind på et gratis universitet. Man følger derfor Wan Pans familie og venner, der alle prøve at skrabe penge sammen for at hun kan få en uddannelse.
Til sidst ser man færdiguddannede Wan Chao, der vandrer håbløs rundt uden særlig mange penge for at finde et job. Ved at se Wan Chaos situation opdager man, hvor svært det kan være at finde et job i Kina. I 2012 var der omkring godt 2 millioner uddannede, der ikke kunne få job.

I forhold til hvad man ser i filmen, virker det ikke som om, staten gør en indsats for at forbedre forholdene i Kina. Sådan som situationen i Kina ser ud lige nu, er det de rige, der fortsat vil få den bedste uddannelse, da de fattigere ikke har penge til at betale for det.
Hvis vi kunne bestemme, hvad der nu skal ske i Kina, ville vi først og fremmest give noget økonomisk støtte til de fattige, så deres fremtidsmuligheder kan forbedres. Desuden ville vi modsat Kina, opkræve penge fra de elever, der ønsker at gå på de bedste universiteter.

Skrevet af Sylwia Smula og Maja Rosenwanger

Reklamer

•Hvilket/hvilke lande bliver behandlet i filmen, og hvad er deres relationer til hinanden?
Flere lande bliver behandlet i filmen – man kommer både igennem Kina, Indien, Egypten, Rusland og forskellige lande i USA, Afrika, Europa og Sydamerika.
Man flyver igennem forskellige tidsaldre, og skifter hele tiden den person man følger, så man kommer til at se og opleve alle mulige forskellige variationer af fattigdom.

•Hvilken/hvilke problemstillinger bliver fremstillet i filmen.
Man kommer igennem de forskellige tidsperioder og bliver stillet over for fattigdom på forskellige måder, og hvordan forskellige systemer bliver afprøvet for at finde en løsning på fattigdom.
Filmen stiller problemstillingen; hvordan løser vi fattigdom – og hvordan.
Den viser os kommunismen, industritiden og hvordan forskellige lande og verdensdeles velstand er gået op og ned gennem tiderne.

AE-rNKtzwgYO0iWzaqGzC51wFausnTaw1_9zaufEgVA[1]

•Hvilke befolkningsgrupper bliver ramt af fattigdommen, og hvem vinder ved det?
Ifølge filmen har det stort set altid været de fattige som bliver fattigere mens de rigere bliver rigere. Filmen siger at det ofte er de helt almindelige borgere som dem der arbejder med landbrug osv. Som bliver ramt når de rige beslutter sig for at lave ændringer, som så kan ødelægge deres forretninger og gøre dem endnu fattigere, eller lederne af et land beslutter sig for at fore krig, hvorefter det igen er arbejderne og den ”almindelige befolkning” som bliver ramt.
Til gengæld behandler filmen også et par få tilfælde fra gamle dage hvor en konge bliver fange og på den måde mister sin rigdom.

stakkelsos[1]

•Hvad prøver man på statsniveau at gøre for at afhjælpe situationen, og virker det?
Eftersom filmen går op igennem tiden viser og behandler den mange forskellige systemer – f.eks. nødhjælp, kommunisme, kapitalisme osv.
Ifølge filmen er der endnu ikke fundet et system som fuldstændigt fungere, eftersom tanken bag systemerne er gode, men de ledende figurer altid ender med at rage til sig, og så ender galt i enten krig eller mere fattigdom end der allerede var til at starte med.

•Prøv at komme med et bud på, hvordan I vil løse situationen på lokalt såvel som på internationalt hold.
Måske kunne man starte en form for international organisation hvor alle indbetalte et vist antal penge, hvor mængden af penge som skulle indbetales blev reguleret efter hvor velhavende man var.
Men det er ikke til at sige om det ville virke, eftersom der altid er nogen som ville prøve at snige sig uden om systemet og snyde med pengene, så systemet ville aldrig blive 100 % fair.
Men man kunne gøre forsøget, indtil man fandt et ordentligt holdbart system.

Lavet af:
Mikkel, Rasmus og Alberte 9a.

 I “Kampen om jorden” præsenteres vi først for Mima S. Nedelcovych. Han er i spidsen for et       sukkerproduktionsprojekt ved navn Sosumar. I filmen er Mima taget til Mali – et fattigt land i Afrika, hvor ¾  af befolkningen arbejder i landbruget. Ideen bag projektet er, at Malis bønder skal ansættes i store sukkerplantage i stedet for at arbejde på hver deres mark. På plantagerne skal bønderne også modtage landbrugsundervisning, så de har en større viden om hvordan man driver et landbrug. På denne måde skulle de kunne opnå en større årlig produktion og lægge fattigdom og sult bag sig.

Mima S. Nedelcovych

Mima S. Nedelcovych

Bagsiden af denne idé er, at der ikke er taget hensyn til de lokale på alle planer. Der bliver foretaget drastiske ændringer i deres hverdag, og de ikke nemme at indpasse sig efter, man får dog ikke et valg, så det er bare med at lægge livet i andre rammer og tilpasse sig det nye.
Hvis man ejer et stykke jord, der hvor Sosumar vil lave deres plantage, og man ikke vil arbejde for dem, tager de ens jord alligevel, og man får et stykke jord et andet sted – man får ikke selv lov at vælge hvor. Sosumar fælder også Shea smørtræerne, som er hovedgrundlaget for kvinderne i områdets indtægt. De vil plante nye træer, men det tager flere år, før træerne vil bære nødder igen, og kvinderne vil derfor miste deres hovedindtægt i flere år.

Mali

Nogle af de lokale man ser i filmen er glade for projektet, da det giver arbejde til
alle året rundt og hjælper dem ud af fattigdommen – kvinder som mænd. Andre er
utilfredse da deres landsbyer bliver jævnet med jorden, deres smørtræer bliver
fældet og familiegravsteder gravet op, alt sammen for at skabe plads til de sukkerplantager, der indgår i projektet.
Da projektet mislykkedes i Mali opstarter han et tilsvarende projekt i Malis naboland, Nigeria. 

Shea smørtræ

Shea smørtræ


Der er mange problemstillinger i filmen, men en af de vigtigste er, hvordan man kommer af med fattigdommen. Desuden bliver der også diskuteret hvem, der ejer Afrikas jord. Mange bønderne i Afrika har dyrket det samme stykke jord i mange generationer, men de ejer ikke jorden officielt. Så man kan spørge sig selv hvem, der så ejer jorden. Kan staten fx. sælge bøndernes jord til udenlandske virksomheder, uden bønderne har noget at skulle have sagt?
I filmen bliver der stillet spørgsmålstegn ved, hvordan man kan skabe et nyt landbrug uden at ødelægge det gamle. Man hører nemlig om flere ting, der går galt med Sosumar og, om situationer hvor der ikke bliver taget hensyn til lokalbefolkningens traditioner og kultur.

a

Afrika har mange økonomiske uudnyttede muligheder, da det er et stort kontinent, med meget landbrugsjord. Afrika er generelt et meget fattigt kontinent, og jorden bliver dyrket med de samme redskaber og teknikker som i gamle dage. De vestlige lande er i løbet af de senere år blevet interesseret i Afrika, da der er muligheder for store investeringer. Kontrasten mellem USA og Mali er stor. Folk er mere velstående i USA og landet er industrialiseret, også kulturelt er der store forskelle mellem de to lande. Det kan være svært for en Amerikaner at sætte sig ind i hvordan det er at være afrikaner, derfor kan det også være svært at hjælpe på den rigtige måde.

Underklassen – i denne sammenhæng bønderne – bliver ramt af fattigdommen.   Høsten har over de sidste 5 år slået fejl gang på gang pga. dårlige vejrforhold. ¾ af Malis befolkning er bønder og sulten i Mali (og resten af Afrika) er derfor omfattende.Oven i det sælger staten bøndernes jord til udenlandske virksomheder, der dyrker den. Det er de store udenlandske virksomheder, der vinder på Malis bønders fattigdom, da de tjener størstedelen af overskuddet.

aaaa
Regeringen forsøgte i Mali at indføre sukkerørsprojektet for at hjælpe befolkningen ud af fattigdom og kickstarte landbruget. Store dele af befolkningen var imod projektet og startede et oprør – både fordi de var imod, men også fordi der ingen handling var bag regeringens ord. Militæret var utilfredse med måden regeringen håndterede oprøret på og det endte med at de vendte sig mod regeringen og overtog styringen. Det endte med ufred og sharialovgivning.

Militæret styrer Mali

Militæret styrer Mali

Vi synes, at det er en god tanke, der ligger bag projektet. Det kræver en forandring af landbruget, at skabe en vækst i Afrika. Vi mener dog, at man burde inddrage befolkningen mere ved fx at høre om de har nogle ideer til hvordan man kunne gøre projektet endnu bedre. Det er helt forkert at tage andres jord og fælde deres træer. Vi synes, man i stedet for kunne plante nye træer, før man fælder de gamle, så der på intet tidspunkt er en periode uden høst. Man kan undgå at tage jorden fra de landmænd, som ikke ønsker at deltage i projektets, ved at lægge plantagen i et før øde eller udyrket område. De nye ressourcer som virksomhederne bidrager med, burde kunne skabe frodighed et ellers goldt sted.

 

– Liv & Aia 9.a

I filmen “Kvinder med power” følger vi en kvinde ved navn Rafea, som bor i Jordan, og som bliver tilbudt at komme til Indien for at blive oplært som ingeniør. Hun har ingen arbejdserfaring eller uddannelse og hendes mand er ikke meget for, at hun tager af sted. Men trods alle forhindringer tager Rafea til Indien, og lærer at bygge solceller. Efter 6 måneder kommer hun tilbage til sin landsby i Jordan, og hjælper, og underviser de andre kvinder. 
Det ender med, at hun kommer til at bo i et hus med nogle af sine døtre, og at hun bliver lykkelig. 

I filmen bliver landede Burkina Faso, Jordan, Kenya og Indien behandlet. Alle er steder med dårlige muligheder for kvinder og er i-lande. 

Problemstillingen i filmen er kvinders plads i deres samfund og fattigdom. Rafeas familie er bare en ud af mange tusinde, som lever under dårlige vilkår.

Det er underklassen, men meget kvinderne der taber på det. Indtil nu har kvinderne ikke rigtigt ydet noget, men nu er der mulighed for at de kan få arbejdserfaring og uddannelse.

Staten prøver på at hjælpe, ved at give dem muligheden for at blive oplært i Indien. Det virker, og erfaringen bliver givet videre til andre kvinder. 

Vi synes, at det er godt det de allerede gør, men vi mener, at de bør give flere kvinder muligheden ad gangen. Vi mener også, at man bør kunne blive oplært til andet, så der ikke til sidst vil blive for mange kvindelige ingeniører, så der ikke er nok jobs. 

 

BilledeRafea og en kvinde fra Burkina Faso i Indien. 

 

Filmen ”Velkommen til verden” giver et klart indblik i børnedødeligheden i de forskellige dele af verden. Landene Sierra Leone, Cambodja og USA bliver behandlet i filmen og deres relationer til hinanden er, at de er nogle af de lande med den højeste børnedødelighed i deres verdensdel.
Problemstillingerne i filmen er børnedødelighed og fattigdom. Man ser f.eks. hvordan de forskellige fødsler tager sted, og i værste fald hvordan de kan ende i døden både for mor og barn. Derudover giver filmen et indblik i fattigdommen, da man ser de forskellige menneskers levevilkår. F.eks. ser man en 12-årig dreng, der bliver nødt til at samle affald for at forsørge sin familie. Man ser også hvordan fattigdommen kan ramme nogle mennesker i USA, da man følger en gravid kvinde og hendes familie, som er hjemløse.
Underklassen og den svage middelklasse bliver typisk ramt af fattigdommen, hvorimod overklassen vinder på det. I filmen indgår der ikke noget information, om hvad staten gør for at afhjælpe den kritiske situation, ud over at der er ”Læger uden Grænser” i Sierra Leone.
Hvis situationen skulle løses på lokalt plan, kunne børnene få en uddannelse. For at børnene kan få en uddannelse, er det nødvendigt, at forældrene har et arbejde. Hvis der kom nogle flere læger ud i de fattige byer, ville man også kunne formindske børnedødeligheden og sygdomme. For at løse problemerne internationalt kunne de rige lande donere penge til de fattige lande, som de så kan bruge på at bygge flere skoler og give et tilskud til alle familier med børn, der skal i skole. Man kunne også bruge pengene på at få flere arbejdspladser, så alle kan komme i arbejde. Derudover kunne der også være brug for flere lægehuse til de uddannede læger.

Billede
Fattig familie i Sierra Leone

Billede
Hjemløse i
USA

Emma Tornbak, Mathilde Vangstrup og Julie Tromborg 9.a